Alt om garantiobligationer

En garantiobligation kaldes også et struktureret produkt. Det lyder kompliceret, men er i princippet ret simpelt. Produkterne i sig selv kan dog være svære at gennemskue. På dette site vil det blive forklaret hvad en garantiobligation er, hvordan garantiobligationer er strukturerede og hvorfor alle eksperter advarer mod garantiobligationer.

Medierne har de seneste år fortalt om hvor risikable produkter garantiobligationer er. Ikke så meget fordi strukturerede produkter i sig selv fejler noget, men fordi at omkostningerne ved produkterne er meget høje, og fordi garantien, iflg. økonomer, ph.d.’ere, professorer og Forbrugerrådet, ikke er en rigtig garanti.

Ordet gives til Økonomiprofessor Peter Løchte Jørgensen:

Økonomer hævder samstemmende, at omkostningerne er markant højere end dem der gives udtryk for. I en undersøgelse af fire økonomer (Professorer og PhD’ere) påpeges det at:

de omkostninger som offentliggøres af udbyderne ikke tegner det fulde og sande billede af de med investering i garantiobligationer forbundne omkostninger

Garanti-invest er ikke enig i analysen af de fire forskere. Se fx disse reklamer, der ikke omtaler omkostningerne:

Forbrugerrådet har foreslået, at der indføres et forbud mod at sælge garantiobligationer til private i Danmark; ligesom man har det i Norge, hvor man har forbudt garantiobligationer for at beskytte forbrugerne.

En anden problematik er, at de investorer, der typisk investerer i garantiobligationer sjældent orienterer sig på nettet og hos uvildige rådgivere vedr. deres investeringer. Derfor kan du med fordel orientere eventuelt bekendte der har garantiobligationer i deres portefølje om denne hjemmeside.

Hvad er en garantiobligation

En garantiobligation er oftest en kombination af obligationer og et eller flere andre produkter – oftest aktier eller optioner, der følger en eller flere råvarer, aktieindex eller kurv af aktier.

Pointen med en garantiobligation er, at “obligationen” er en kombination af et ofte ret sikkert produkt (underliggende aktiv), f.eks. en dansk eller tysk statsobligation (i praksis anvendes ofte et mere risikabelt underliggende aktiv), som sikrer, at investoren altid får mindst det beløb (ofte 100 kroner) han har investeret for tilbage, når garantiobligationen udløber efter f.eks. 5 år.

I praksis er der tale om en nulkupon obligation, der indløses til kurs 100 ved udløb.

De fleste garantiobligationer koster mellem DKK 105 og DKK 110, så det er en dårlig forretning at få udbetalt DKK 100 efter 4-5 år.

Derfor investeres en del af de f.eks. 110,- i et risikabelt aktiv, f.eks. en kurv af råvarer, som forhåbentligt gør, at ejeren af garantiobligationen får mere tilbage når garantiobligationen udløber.

Det risikable element er typisk en option, som er en gearing ift. en eller anden kurv af aktiver eller et index.

En typisk model er at garantiobligationen koster DKK 110, og at f.eks. DKK 6 går til udbyderen, DKK 90,8 går til en obligation som indfries til DKK 100 ved garantiobligationens udløb, og at 13.2 kroner går til at købe en call-option (retten til at købe), som forhåbentligt udvikler sig positivt så at kunden kan få mere end DKK 100 tilbage ved obligationen udløb.

Gebyret på de DKK 6 udgør den direkte udgift, mens den indirekte udgift som forskerne hævder eksisterer består i omkostninger forbundet med call-optionen, manglende aktieudbytter og manglende dividender, der kan investeres igen.

Hvis man skal sige noget positivt om garantiobligationer er det at de giver let adgang til gearede investeringer; noget som private investorer ellers kun i ringe grad benytter sig af, bl.a. pga. omkostningerne.

Nogle har kun negativt at sige om obligationer.

Målet for dette site er at klæde potentielle investorer bedre på før et møde med bankrådgiveren om netop garantiobligationer.
En gennemgang af garantiobligationer fra 2002 til 2011 viser at det generelt har været en dårlig forretning at ligge inde med værdipapirer i form af garantiobligationer.

På nær et par enkelte lyspunkter, som man sagtens kunne emulere selv ved en fornuftig sammensætning af obligationer og eller højrentekonti og aktier.

Nedenfor følger en graf der viser hvordan 20 forskellige garantiobligationer udstedt i perioden fra 2003 har klaret sig i forhold til et benchmark.

Af grafen fremgår det, at 4 af 20 af de af Garanti-Invest’s udstedte garantiobligationer, har klaret sig bedre end et sammenligneligt index bestående af en kurv af 15% aktier i C20 indekset og 85% i variabelt forrentede højrentekonti eller statsobligationer eller realkreditobligationer.

Den dårlige performance af 80 % af de garanterede obligationer viser, at garantiobligationer er meget risikable investeringsprodukter.

Garantiobligation.dk fraråder enhver investering i garantiobligationer.

{ 2 comments to read ... please submit one more! }

  1. Peter Sørensen

    Synes egentligt der gives et ganske sobert billede af garantiobligationer. Jeg ville dog aldrig gå om bord i den slags selv.

    • andersmisc-garantiobligation

      Hej Peter,

      Tak for din kommentar, og undskyld det sene svar.

      Det er vigtigt for mig at være så objektiv som muligt i beskrivelsen af de forskellige garantiobligationer. Jeg er dog også nødt til at sige, at selvom garantiobligation.dk allerede er online, lægger jeg først for alvor ud i det nye år, hvor jeg gerne skulle have endnu flere beskrivelser, end jeg har nu.

      VH.

      Anders

{ 0 Pingbacks/Trackbacks }

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


+ 1 = five

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>