Garantiobligationer 2010

Råvaremix 2010-2014

Gå direkte til Sparbanks beskrivelse af produktet: Råvaremix 2010-2014

Garanti Invest udbød i en periode henover sommeren 2010 en Råvareobligation med 4½ års løbetid. Udbudskursen var 110,00 dKr. Efter 4½ år er kunden sikret at få mindst 100 kroner tilbage.

Produktet er sammensat sådan, at det delvist følger 7 forskellige råvarer og et fragtindex.

Af deres prospekt kan man bl.a. læse at: Hver enkelt råvare kan maksimalt indgå med et afkast på forventeligt [red. 14.7 %] i beregningen af råvareafkastet (årligt).

De 14.7% er et afkastloft

Der er 7 råvarer. Lad os kalde dem R1, R2, R3, R4, R5, R6 & R7. Lad os nu sige, at i det første år af den 4½ årige periode at råvare R1 stiger 65%, R2 stiger 15%, R3 falder 19% , R4 falder 7%, R5 stiger 1%, R6 stiger 2% og R7 falder 4%. Da de alle indgår med lige stor vægt, vil investoren ikke få den gennemsnitlige procenttilvækst med, som er 7.6%.

Dette specielle fænomen skyldes forhold omkring optionen, og er indlejret i prisen for optionen. Skulle afkastloftet være højere ville optionen koste mere.

Ulemper og fordele ved produktet

Fordelen ved produktet er eksponering mod de 7 råvarer og et fragtindex. Derudover er obligationsdelen udstedt af Kommunalbanken Norge, som formentlig er relativ sikker.

Ulempen ved produktet er først og fremmest de DKK 6 som kommer til udtryk ved ÅOP på 1.22%. Derudover er der omkostninger forbundet med købet af call-optionen, som ikke indgår i de 1.22%. I et speciale fra Handelshøjskolen af Bjarne Linjordet står der direkte at: Ingen banker vil sælge optioner uden at tjene på det, og den indtjening indregnes i prisen på optionselementet. Det er ikke muligt at medregne det i ÅOP.

Det er formentlig sådanne udgifter forskerne henregner til “skjulte omkostninger”. Ligeledes er der omkostninger forbundet ved nulkupon obligationen, som ikke indgår i ÅOP.
Hvad angår afkastloftet på optionsdelen er det indlejret i prisen på optionen, som handles på markedsvilkår. Det kan derfor ikke betragtes som en ekstra indirekte omkostning.

110 dKr. skulle gerne efter 4½ år blive til 110*1.024.5 = DKK 120.25, for bare at bevare købekraften ved en ålig inflation på 2%, men man risikerer kun at få 100 dKr.

Alternativ til RåvareMIX 2014

Et alternativ til RåvareMIX2014 var selv at købe statsobligationerfor f.eks. DKK 91 kroner og så få DKK 100 tilbage efter 4½ år. Det resterende beløb DKK 19 kunne så anvendes til at købe f.eks. en index ETF som f.eks. Vanguard Materials ETF (VAW), som har en årlig omkostningsprocent på 0.24%.

Hvis man ovenikøbet tror at ETF’en ikke falder til mere end en tredjedel af det man gav for den efter 4½ år (overvejende sandsynligt) kunne kombinationen 80/30 statsobligation/index ETF komme på tale.

Den årlige omkostningsprocent ved købet af obligationsdelen i dette selv-strukturede produkt, er langt under 1.22 %, og de 0.24 % taler deres eget sprog.

Garantien vakler måske ikke for dette produkt

Artiklen med titlen “Garantien Vakler” … under Garantiobligationer refererer til et produkt, hvor obligationen var udstedt af Lehman Brothers, som gik konkurs. Om Kommunalbanken Norge går samme vej er der ingen der ved.

Valuta Duo 2014

Garanti Invest har skabt det strukturerede produkt Valuta Duo 2014, en valutaindexeret garantiobligation, som henvender sig til investorer, der som Garanti Invest mener, at forholdet mellem schweizerfranc og det engelske pund vil ændre sig til fordel for det engelske pund. Produktet muliggør, at man kan satse på gevinster i valutamarkedet uden at risikere hele sin formue.

Baggrunden for udstedelsen af denne garantiobligation er, at værdien af schweizerfrancen ift. det engelsk pund er steget meget under den fornyede uro om nationalstaters evne til at afbetale deres gæld. Det er opfattelsen i Garanti Invest, at der vil ske en ”reversal to the mean” eller en tilbagevenden til mere normale tilstande, hvorved pundet igen vil stige i værdi ift. Schweiz valuta.

Det specielle ved dette produkt er, at der hverken er aktier eller obligationer involveret. Det betuder, at køberen ikke får nogle gevinst af kursstigninger på aktiemarkedet og dividender, eller, hvis man sammenligner produktet med en traditionel investering, afkast i form af kursstigninger og dividender på både aktier og obligationer.

Ved emissionen kostede garantiobligationen DKK 105.3.

Hvis pundet stiger med f.eks. 30% ift. schweizerfranc over den 4½ årige periode, vil garantiobliogationens ejer få udbetalt DKK 130 ved obligationens udløb, og så fremdeles. Hvis pundets værdi falder ift. schweizerfranc vil ejeren få udbetalt DKK 100.

Man kan sige, at kunden betaler DKK 5.30 for at kunne investere i at pundet stiger i værdi ift. schweizerfrance og samtidig få en forsikring mod højst at tabe DKK 5.30 per DKK 105.3 investeret. Her ses bort fra inflation og usikkerheden ved hovedstolsgarantien.

Hvis man laver en simpel Monte Carlo simulation, hvor volatiliteten er maksimum 30% årligt, hvilket er  højere end den gennemsnitlige volatilitet, viser produktet sig at være uattraktivt for køberen.

Monte Carlo simulation til belysning af ValutaDuo 2014

Hvis volatiliteten af pund/schweizerfranc var op til 40% om året, ville man i en anden Monte Carlo simulation med 50 udfald få gennemsnitligt DKK 119.1, hvorved garantiobligationen bliver attraktiv. Volatiliteten, selv i valutamarkedet, er dog ikke så ekstrem.

Imidlertid er volatiliteten historisk set meget lavere end de 30%, hvorved produktet umiddelbart ikke er særligt attraktivt.

Dog under det præmis, som grafen er lavet ud fra, at man ikke kan forudsige om pundet vil stige eller falde ift. schweizerfranc. Det mener Garanti-Invest at de kan.

Fordele.

Valutaspekulation for private investorer, der tror på, at det engelske pund stiger mere end 15% overfor schweizerfranc over en 4½ årig periode og at de ikke kan få en bedre forrentning af deres penge ved mere traditionelle investeringer.

Her gives ordet til Garanti Invest selv:

 

Ulemper

Med en forrentning af 105.3 kroner på 2% om året (bare for at imødgå inflation) skulle man efter 4½ år gerne have 105.3*1.024.5 = 115.1 kroner. Produktet sikrer DKK 100 ved en hovedstolsgaranti. Man betaler altså omtrentligt DKK 15 pr. DKK 105 for at vædde på at pundet stiger mere end 15% ift. schweizerfranc de næste 4½ år, når man tager inflation med i betragtningen.

Konklusion

Der er to ting der er problematiske ved dette produkt. For det første bør private investorer overveje, om det ikke var bedre at investere i noget, som giver et årligt afkast istedet for at spekulere i valutakurser, der ikke giver afkast i form af dividender og kursgevinster, der til en vis grad opstår som en naturlig følge af inflationen.

Derudover er det svært at anslå den reelle værdi af hovestolsgarantien, og forudsige volatiliteten i pund/schweizerfranc forholdet, udviklingen i valutakurser. Det gør produktet kompliceret for den private investor.

I det følgende er lavet en simpel Monte Carlo Simulation af mulige udfald, som sammenlignes med et årligt afkast på 2%, der cirka svarer til inflationen.

Alternativer

Hvis man tror at det engelske pund stiger i værdi ift. schweizerfranc tror man sikkert også, at pundet stiger ift. danske kroner. Derfor ville et naturligt alternativ være en investering i det engelsk aktiemarked; det såkaldte FTSE index. Der findes flere ETF’ere for FTSE indexet, som er billige.

Investeringen kan kombineres med køb af engelske statsobligationer (guilds).

Et estimeret afkast på 111.2-105.3 eller DKK 5.9 over 4½ år ved høj volatilitet er lavt. En investering i f.eks. 50/50 i FTSE indexet og engelsk statsobligationer (guilds), bør statistisk set give et bedre afkast.

Men, Valuta Duo 2014 er formentligt ment som et niche produkt for den del af den danske befolkning, der ønsker at spekulere i valuta – og har samme opfattelse af valutamarkedet, som de bankrådgivere, der sælger produktet.

Hvis man som privat partout ønsker at investere i valuta er Forex-trading en anden mulighed. Løsningen her, uanset hvor dårlig den end må synes, indeholder dog ikke samme gearing som traditional valutahandel. På den baggrund må dette produkt siges at være et godt alternativ til traditionel valutahandel, da dette produkt er mindre risikabelt, omend sandsynligheden for at tabe penge er stor pga. de høje omkostninger.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


× 3 = nine

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>